England - onsdag den 08. juli 2009

Fra Patterdale til Windermere

Tilbage

Dagens distance: 15,7 km. til Royal Oak bar i Ambleside
Dagens samlede stigning: 493 m.

Vejret artede sig igen, så det ud til.

Morgenmaden røg indenbords. Vi var alle lidt forhippet på at komme ud på sidste etape. Dagens tur til Ambleside gik først bag om hostellet og langs stier til søen Brothers Water. Det var blevet køligere de sidste dage, så det var lige på kanten, at vi kunne holde varmen i korte bukser og t-shirt. Men vi svedte en smule, så det ville være for varmt at tage ret meget mere tøj på.

Efter første pause ved enden af søen gik det lidt cross country, for at nå frem til den rigtige dal. Man kan let gå forkert, når man har 3-4 dale at vælge imellem. Men med lidt sund fornuft og omtanke er det ingen problem.

Vi fandt op i ”vores” dal og stien virkede noget spinkel. Vi kunne godt se, at dette ikke var på ”coast to coast” ruten. Vi skulle op til Scandale Pass og det skandaløse må bestå i turen op, hvor vi havde meget svært ved at finde stien, selv om den var aftegnet på kortet. På et tidspunkt var der meget stejlt og vi gik langs en bæk/vandfald. Vi holdt en pause undervejs og blev overhalet af et ungt par, der klogelig valgte at springe over bækken til den anden side, hvor der ikke var store bregner, der forstyrrede udsynet til stien. Vi fulgte trop og det gik dermed opad i et lidt raskere tempo.

Efter en hård tur op med en kold vind i ryggen, nåede vi Scandale Pass, hvor vi fik et velfortjent hvil bag en mur. Kræfterne vendte tilbage og turen ned var forholdsvis nem, selv om en feltrunner styrtede lige foran os. Hvem fanden kan også finde på at løbe rundt i bjergene med det underlag af sten og klipper???

Dalen ned til Ambleside bød ikke på noget særligt. Vejret var gråt og så er bjerge ikke så kønne og fotogene.

Efterhånden som vi nærmede os byen, nåede vi til the Low Swedish Bridge, der åbenbart var lidt af et udflugsmål.

I Ambleside smagte vi en øl, som kun kan fås på The Oak bar. Alen var fra Keswick Brewery og gik under navnet Thirst Oak. Ikke så ringe.

Ambleside havde nok de bedste bud på outdoorbutikker i hele området, så der blev handlet ind i form af nye støvler til Jørn og en rygsæk til mig.

Vi havde planlagt at sejle til Windermere men vi orkede ikke gå ned til havnen i Ambleside, tage båden og gå yderligere 2 km. i Windermere. I stedet tog vi en bus og 10 min. efter sad vi på den lokale pub dér. En roombeer med hjem til et gensyn med Kays Cottage. Vi skulle fejre, at vi var nået i mål, selv om nogen nok vil påstå, at det fejrede vi hver dag.

Kay var ikke hjemme, så vi satte os på en trappe overfor huset – lidt væk fra vejen og åbnede vores øl. Kay dukkede op, så vi kunne blive indlogeret i vores ”sædvanlige” rum.

Aftensmaden blev atter indtaget på Prince of India restauranten. Atter et fint måltid.

Vi sluttede rundturen på den lokale pub, inden vi knap ramte sengen, før vi sov.

Selv om vi havde skåret ned på dagens tur, så havde det såmænd været hårdt nok. Ingen af os kunne forestille os, at vi skulle gå yderligere 10 km. i dag. Så Kongeetapen må nok vente til nogle andre…